Fru Hastrup fra 19772
Fru Hastrup fra 20141
Fru Hastrup fra 19772 | Fru Hastrup fra 20141 |
Elisabeth Hastrup (gift med Allan Hastrup og har 2 børn som gik på Jyderup Realskole) Bestyrelsesmedlem for Jyderup Realskole 19683 -19714 Bestyrelsesmedlem Jyderup Realskole 1969-71 (Folketingets håndbog 1973, side 308) 4 Elisabeth Hastrup; medhjælpende hustru, Birkenæs 1968, Kalundborg Folkeblad 31. maj 1968; Ny formand for Jyderup Realskole Efter bestyrelsens forslag nyvalgtes fru skovrider Elisabeth Hastrup, Birkenæs5 1969, Kalundborg Folkeblad 6. sept. 1969, side 6; Fru Hastrup valgt til Konservative Elisabeth Hastrup formand for de konservative i Tornved kommune6 1973 Kalundborg Folkeblad 1. nov. 1973, side 6; Fru Elisabeth Hastrup i Folketinget Folketingskandidat Elisabeth Hastrup, gift med godsejer Allan Hastrup "Birkenæs", Jyderup, har modtaget meddelelse om, at hun fra tirsdag den 6. november 1973, skal indtræde i Folketinget som afløser for folketingsmand Henning Andersen, der er valgt af de konservative i Odense kredsen, og som har fået sygeorlov. Meddelelsen om at skulle være folketingsmedlem modtog fru Hastrup i går, netop som hun skulle tale ved et møde i Odense. Elisabeth Hastrup der i 1971 blev valgt som konservativ kandidat i Fåborg kredsen, er 37 år. I de forløbne to år har fru Hastrup gjort en energisk indsats politisk og er blevet flittigt benyttet som taler, kendt for at kunne kombinere en charmerende væremåde med den kunst at krydse klinger med sine modstandere og forsvare sine synspunkter på en måde, der vidner om, at hun er dygtig og grundigt har sat sig ind i det politiske materiale, med evnen til at vurdere en sag fra mange sider. Fru Hastrup udtaler, at hun glæder sig meget til at skulle prøve kræfter i folketinget, ikke mindst i en tid, hvor så mange vigtige ting skal til behandling7 1976, Kalundborg Folkeblad 11. dec. 1976, side 8; Fru Elisabeth Hastrup Kan man læse at Elisabeth Hastrup er næstformand i hovedstyrelse for landsforeningen Aktive Lyttere & Fjernseere8 1976, dec holdte Fru Elisabeth Hastrup juletalen ved Jyderup husmorforenings julefest |
 | 1976 dec.; Husmoderforeningens julefest på Søbæksgården Jyderup by har på Søbæksgården fået den helt ideelle store sal stillet til rådighed, og den var i aftes rammen om husmor foreningens dejlige julefest med ca. 100 deltagere, samlet om julesmykkede borde og salen yderligere pyntet med mange julesymboler og for enden af salen et stort juletræ med tændt lys. Formanden Fru Edith Møldrup, bød velkommen og der blev sunget. "Der er noget i luften". Musik - og sangpædagog fru Birgit Rasmussen beviste endnu en gang sin evne til at sammensætte et alsidigt underholdningsprogram, indledt med besøg af dyrene fra "Zoo", elefanter, aber, tiger mv., alt imens Birgit Rasmussen spillede og skolens kor sang "Sov sødt lille jumbo". Birthe med kor sang "Nu har vi jul igen", efterfulgt af "Hvor gik min snemand hen", sunget af Malene. Realskolens musikhold foredrog "Født er vor frelser", hvorefter Silver med smuk baryton sang "Der var engang i Betlehem", med engelsk tekst. Musikholdets program sluttede med "En rose så jeg skyde". Der var stort bifald efter hver afdeling, også da det vrimlede ind med søde nissebørn, der dansede "Nissedans" Derefter fulgte det traditionelle og altid betagende Luciaoptog, hvor luciabruden og hendes mange terner kom ind med tændte lys syngende luciasangen, "Kimer i klokker" og "Dejlig er jorden". Dermed var der på rette måde lagt op til at lytte til juletalen og et juledigt. |
| Juletalen blev holdt af Elisabeth Hastrup, Dønnerup, en tankevækkende tale, der gav tilhørerne indhold at tage med hjem. Elisabeth Hastrup understregede, at julens budskab om fred på jorden og kærlighed mellem menneskene, der lyder så smukt som et eventyr, har vi alle muligheder for at gøre sandt, gøre det til virkelighed. Om vi året igennem bar julens budskab i hjertet, da kunne vi eje himmeriget på jord. Vi har alle tænkelige goder, men det er os selv, det skorter på. Goderne har vi vænnet os sådan til, at de betragtes som en ret, omend de er en daglig gave. Vi anser det for vor pligt at belære andre nationer om, hvordan de skal bære sig ad for at få det nøjagtigt som vi, uden at tænke på, om det passer med deres tankegang, religion, levevis og kultur gennem årtusinder. |  |
| Tolerance mod andre
- Vi skal hver dag huske, hvad jesus praktiserede på jorden: Tolerance mod andre - Kærlighed og tolerance hører sammen, men kan ikke udøves uden fred. Fred i sjælen og fred med Gud. Det nye vi har måtte sande er, at i vort velfærdssamfund ser det ud til, at sjælen trives dårligt. Vi har tabt noget væsentligt undervejs: evnen til at tale sammen og vise vore følelser. Mor og far har for lidt tid til at tale med deres børn og unge. Alle ser TV og glemmer samtalens kunst, men denne forenkling er farlig for vor kultur - og for vor sjæl. Kulturarven må holdes levende i ordet og i livsholdningen, og en sund sjæl må have del i glæde og tryghed. Elisabeth Hastrup uddybede hvorledes der navnligt tales for lidt om religion. Er vi for generte til at vise vor hengivenhed overfor Vorherre? Eller er vi måske blevet "for fine"? videre nævnede Elisabeth Hastrup eksempler på, hvordan man gennem tro på Gud kan få trøst og støtte og opleve tegn, der beviser, at Gud er til, som en levende virkelighed, og hun sluttede sin smukke juletale med at citere et digt, skrevet af hendes mor. Digtets første vers lyder således: Hvis du ønskes og ønsker en jul med fred, så må du ta' alle mennesker med og ikke blot dine egne, - for julens budskab er kærlighed og kommer de andre dig ikke ved, så når du jo ingen vegne. De mange deltagere hyggede sig ved kaffebordene, hvorefter der var gavespil om mange dejlige gevinster. Formanden havde også gaver at uddele, til Elisabeth Hastrup, Birgit Rasmussen og til skolebestyrer Peter Hehnel, med tak fordi der altid er åbne døre for foreningens arrangementer. Der blev takket til alle sider, og den festlige og stemningsfulde aften sluttede med ønsket om en glædelig jul og med pilgrimssalmen "Dejlig er jorden"10 |
|
1977, Holbæk Amts Venstreblad 30. dec. 1977, side 9; Julen 41 - Elisabeth Hastrup og Prikko Julen 1941 vil altid blive husket Et bidrag fra fru Elisabeth Hastrup, f. Falster, Birkenæs, Jyderup, til serien om den bedste julegave nåede ikke med i julenummeret, hvorfor det bringes her: - Det var isvinter. Danskerne frøs som næsten aldrig før, for der var knaphed på brændsel. Bælterne var lukkede af is, og på alle fjordene kørte man med kaner, ja endog bil, på tværs og besøgte de, der boede på den anden side på en nem og sjov måde. Men stemningen var trykket. Det var december 1941. Julen nærmede sig, og den var for os noget særligt spændende det år, for jeg havde nogle måneder forinden fået en plejesøster, en finnerpige Pirkko. Vi havde svært ved at tale sammen i starten, men hun lærte forbløffende hurtigt dansk. juleaften kom, vi fik andesteg med rødkål og ris á l'amande. Med mandel og marcipangris til de to heldige. Så skete katastrofen, set med vore øjne; telefonen ringede. Alle holdt op med at spise. Kunne det klares pr. telefon? Nej. En ko, der ikke kunne kælve. Far, som er dyrlæge, trøstede os med, at det var lige uden for Holbæk, så det ville ikke være længe. Senere i barndommen erfarede jeg, at der måtte være mange køer, der kælvede juleaften. Medens mor og mormor ryddede bordet, plejede morfar at læse op for os børn. Den juleaften nåede vi mange julehistorier. Og vi sang julesalmer siddende rundt om bordet med den hvide dug, dekorationer og lys. Vi ventede på far. Ingen ville ind til træet uden far. Men hvor var det svært, selv om vi faktisk nød den egen stemning, der var i stuen. Endelig kom far. Træet blev tændt, og medens mor spillede gik vi andre rundt om træet og sang de gamle julesange. Højt fra træets grønne top, Det kimer nu, Et barn er født i Bethlehem. Så skulle vi have gaver. Vi var spændte til bristepunktet. efter et par mindre gaver blev Pirkko og jeg ført ind i den næste stue, og mor fjernede et tæppe. Vi blev åndeløse. Der stod en gave til hver, vi end ikke havde turdet drømme om. En lyserød monteret kurvedukkevugge til Prikko, en lyseblå til mig. Og en dukke i Pirkkos, for hun havde jo ingen. Aldrig er jeg en jul blevet så himmelfalden, som ved den jul i 19419 |